Terapi

Samtaler: individuelle og par.



Individuel terapi:


Samtalerne tager udgangspunkt i blandt andet gestaltterapeutiske principper.

Vi arbejder med de konkrete problemstillinger, du har her og nu

og finder de redskaber der passer til dig, for at du kan skabe en varig forandring i dit liv.

Gestaltterapi er er en oplevelsesorienteret psykoterapi, der styrker den enkelte i at opleve

sig selv som et unikt, levende og ansvarsbevidst væsen.

Metoden hjælper med at synliggøre, forstå og integrere ubevidste sider, som f.eks.

viser sig i drømme, fantasier, følelser og kropslige spændingstilstande.

Målet er at opdage dine egne ressourcer og integrere disse. Du (gen)finder troen på dig selv

og jeg støtter og hjælper dig til at tage ansvar for dit eget liv.

 

Parterapi:


I ønsker at forstå hinanden bedre og udvikle jeres forhold eller I har problemer i forholdet.

Vi arbejder med at skabe klarhed og tydeliggøre de forestillinger, I har om hinanden og jeres fælles liv.

Målet er, at I hver især bliver i stand til at tage stilling til, om I vil fortsætte parforholdet

eller afslutte det – begge dele på et oplyst grundlag.

Samtalerne kan f.eks tage udgangspunkt i kommunikation eller

mangel på kommunikation, evnen til at adskille sine egne problemer fra partnerens

og en undersøgelse af graden af interesse i hinanden og jer selv.